Anmeldelse af Work Sharp knivsliber

Vi har fået mulighed for at teste og anmelde Work Sharps knivslibere, og har afprøvet begge elektroniske udgaver, som denne test vil gennemgå og anmelde. (se video nederst)
Lad det være sagt med det samme, de her produkter er i høj grad gennemtænkte og gør det let at have barberbladsskarpe pilespidser eller skarpe knive og økser med i skoven.Knivsliberne sliber knive, sakse osv. ved hjælp af slibebælter med forskellig kornstørrelse, som ved hjælp af holdere som påsættes maskinen, sikrer at man sliber i samme vinkel hver gang. Bælterne roterer i en trekant omkring ”3 hjul” og man sliber knivens æg på henholdsvis den ene og den anden side skiftevis. Når der slibes er det vigtigt at man holder nogenlunde samme tempo og hver gang sliber begge sider af æggen for at undgå ujævnheder og skævt slibning af kniven æg.

Vi har slebet utallige knive på begge modeller og begge lever fuldt op til hvad de lover – du får ekstremt skarpe knive hvis bare du vil investere tiden i at få din knive slebet op i den rigtige vinkel første gang. Dette kræver lidt arbejde, men efter 5-10 min er æggens vinkel ændret efter dit ønske og slibninger herefter er meget lettere og kan gøres på 1-5 min alt efter hvor medtaget kniven er blevet.

Knivsliberne kommer som sagt i 2 modeller hvor de væsentligste forskelle er listet op her under.

Original udgaven:

  • Én slibehastighed
  • Mulighed for at slibe knive i 20 og 25 grader samt sakse i 65 grader via medfølgende holdere.
  • 3 bælter i kornstørrelse 80, 200 og 6000 kan købes til denne model
  • Motor: 0.7 Ampere motor
  • Bæltebredde: 13 mm

Ken Onion udgave:

  • Mulighed for variabel trinløs slibehastighed
  • Mulighed for at slibe knive i grader fra 15 til 30 grader samt sakse og økser
  • 6 bælter i kornstørrelse 120, 220, 1000, 3000, 6000 samt læderbælte kan købes til denne model.
  • Motor: 1,5 Ampere motor. Du får altså ved denne model en markant kraftigere motor.
  • Bæltebredde: 19 mm
  • Rullemodul som knivæggen køres på så man får endnu mere stabilitet når kniven skal slibes.

Vi vil efter gennemgående tests af begge elektriske knivslibere anbefale Ken Onion udgaven, da man hurtigt oplever en voksende irritation over ikke at kunne indstille rotationshastigheden på bælterne, og at disse er forholdsvis smalle på den ”normale” udgave. I denne vurdering tæller også muligheden for at kunne indstille knivvinkelen efter eget ønske, samt at holderne som guider knivens vinkel er lavet i metal frem for hårdt plastic.

Eftersom begge modeller ligger i den dyre ende af skalaen for knivslibere, vil vi klart foreslå at man køber Ken Onion modellen. Men uanset hvilken model du ender op med, vil du have stor glæde af skarpt udstyr på dine ture i skoven, og dette på en let og driftsikker måde.

Det kan vi lide:

  • Let betjening
  • Gode land som sikrer samme vinkel på slibningen hver gang
  • Mulighed for at justere slibevinklen på Ken Onion udgaven
  • Et ensartet og godt resultat hver gang

Det mangler vi:

  • Slibebælterne på den normale knivsliber er for smalle
  • Til en vejl. udsalgspris på 999kr for den normale udgave, kunne man godt have ønsket sig flere muligheder for at justere slibevinkler osv.
  • Prisen på Ken Onion udgaven er i den høje ende – med en vejl. udsalgspris på 1599 kr.
  • Mulighed for at slibe knivblade på over 4,5mm tykkelse

Begge udgaver kan købes hos jagthuset Kr. O. Skov A/S  i Bording

[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=OmMl90i5j4E[/embedyt]

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *