Tilbage i 2018 sagde vi farvel til firhjulstrækket og skiftede til elbil, og ind til nu har vi måttet leve med en lidt for livlig acceleration på de vinterglatte veje og risikoen for at ”sidde fast i en hundelort”. Men efter 5000 km til polarcirklen og hjem i Subarus Solterra, er vi endelig tilbage i 4WD!
Vi har kørt Subaru Forester og Subaru XV og Michael har nydt at kunne hente en nedlagt kronhjort på en blød mark uden bekymring for om bilen kunne klare opgaven, for det kunne den. Men alt har en pris, og regnestykket med den daglige køre-økonomi er ikke svært… Elbilen er kommet for at blive.
Så længe vi blev på asfalten går det også fint. Udfordringerne kom, når vi vovede os udenfor det etablerede vejnet. I jagtsituationer handler det tit om parkering på mudrede skov- og markveje. Det samme gælder når vi er afsted med tagteltet… Vi ved præcist hvor mange tyske outdoorturister der skal til at grave en Kia Niro fri, når man sidder fast i en nedlagt svensk grusgrav!
Hvorfor lige Subaru Solterra?
Solterra’en er ikke den første elbil med firhjulstræk. Vi har flirtet med tanken om fx ID5 eller en Skoda Enyaq, men i begge tilfælde er firhjulstrækket et tilvalg og så lander de i en prisklasse, hvor vi har svært ved at følge med økonomisk.
Med lanceringen af Subaru Solterra fik markedet en elbil med et sublimt firhjulstræk i prisklassen for os almindelige danskere, ovenikøbet med reelle off-road egenskaber pga øget frihøjde. For hvad gavner firhjulstrækket, hvis bunden af bilen går på underlaget ved større udsving end en ujævn asfaltvej?
Den første Subaru Solterra-model fik en lidt hård medfart af anmelderne, men som noget af det vigtige for os, kom model 2024 blandt andet med hurtigere opladningstid, så man kan udnytte hurtigladerne og komme videre.
Så i sommeren 2024 lavede vi et lille roadtrip-eksperiment i netop en Subaru Solterra. Vi kørte op gennem Norge, hvor vi lige krydsede polarcirklen og så sydpå gennem Sverige. En tur estimeret til 3 uger og mellem 4500-5000 km. I en enkelt situation på en tvivlsom norsk grusvej i fjeldet, blev vi helt sikkert reddet af, at Subarus firhjulstræk altid er i funktion og ikke noget, der først slår til, når forhjulene begynder af spinne. Det passer os udmærket at sikkerhed er en værdi, også selvom det koster lidt rækkevidde sammenlignet med andre tilsvarende biler.
Fra starten har vi været nysgerrige på, hvordan en anmeldelse af Solterra’en ville se ud, når den er baseret på lidt mere end et par timers prøvekørsel og samtidig satte vi os for at undersøge forskellige ting:
- Kan man tage på langtur i en almindelig hverdags-bil uden crazy og dyre ombygninger?
- Kan man overhovedet tage på roadtrip i en el-bil?
- Hvad sker der med rækkevidden hvis man monterer et tagtelt på en el-bil?
Bare være eller ikke at være, det er spørgsmålet…
Vi har længe drømt om at se hvor langt nordpå, vi kan komme på tre uger med tagteltet i vores helt eget tempo. Norges fjelde, Laplands vidder og de svenske skove kan noget, når det kommer til at få pulsen helt ned og fylde sjælen med skønhed nok til mange dage! Allemandsretten gør det muligt at være helt alene midt naturen, når bare man husker at passe på den og ikke at efterlade aftryk. For vi er mange der længes efter en natur-indsprøjtning. Tagteltet er en mere minimalistisk version end fx autocamperen og kombineret med et gedigent firhjulstræk åbner det andre muligheder end at overnatte side om side med kolosserne på en parkeringsplads.
Vi er uden tvivl også fascineret af dem der går all-in og bygger bilen om, så den kan klare den vildeste polarekspedition! Med en hverdagslogistik, der kræver to biler, rækker vores økonomi ikke til en tredje bil, der bare står klar og venter på ferie.
Men vi tror vi har fundet en bil der løser hverdagslogistikken til og fra arbejde med en fornuftig kørselsøkonomi, som også har plads til 3 voksne børn på bagsædet, når de en gang imellem er hjemme. Den skal også kunne løse hobby-udfordringen med transport til og fra jagt på mere eller mindre tilgængelige steder, samt med kort varsel kunne omstilles til en tur med tagteltet, hvis det er det vi trænger til…
At medbringe alt hvad du har brug, og samtidig undlade alt du ikke har brug for, kræver lidt kreativitet, men øvelse gør mester. Vi løser opgaven med et par transportkasser, en trangia, evt en køleboks til 12V (man kan komme langt på kaffe og havregrød med friskplukkede blåbær og hindbær) og nogle gode rutiner som sikrer at tingene kan findes på den samme plads som sidste gang. Et par gode stole så man kan sidde under stigen og især læsejlet er en gamechanger, så vi også kan lave mad midt i en regnbyge.
Kan man overhovedet tage på road trip i en el-bil?
Oh yes! Det første Michael bemærker er fordelen ved ikke at være bekymret for om bremserne bliver varme ved bjergkørsel. Ja man kan også motorbremse i en almindelig bil, men her skal du ikke engang forholde dig til hvilket gear du skal vælge… Lækkert afslappet!
Klassikeren når man bor og lever i sin bil, er at man får drænet 12V’s batteriet og det problem er ikke specielt knyttet til Solterra’en eller til elbiler. Om det var køleboksen eller om vi fik åbnet dørene og aktiveret kabinelyset for mange gange, vides ikke. Men sammenlignet med en dieselbil, som kræver høj spænding på startbatteriet for at starte, er det superenkelt at starte en el-bil, som bare lige skal have strøm nok, til at tænde og dermed skabe forbindelse til driftsbatteriet.
Når det så er sagt, havde vi en god oplevelse af Subaru’s Road Assist/vejhjælp, men løste selv udfordringen ved at stoppe forbipasserende bilister til vi fandt nogen med startkabler. Vi var på vejen igen en halv time efter at vi opdagede problemet. Den eneste udfordring ved den strategi, var at en almindelig personbil kun lige kunne liste sig ind ad den tvivlsomme grusvej, hvor Solterra’en med sin frihøjde og firhjulstrækket kørte fuldstændig bekymringsfrit. Det skøre var at ”batteristarteren”, som er en stor powerbank med startkabler, var lagt frem på værkstedsbordet derhjemme, men blev desværre liggende der… Det sker ikke igen.
Er vi der ikke snart?
Rækkeviddeangst var ikke et problem. Særligt når det gælder den sydlige halvdel af Norge og Sverige til og med Polarcirklen, er begge lande velforsynet med ladere også i udkantsområderne. Udvalget og tætheden af ladestationer er så stort, at man også kan tillade sig at være kræsen, hvis man vil. Vi har et Clever-abonnement og kunne med fordel lade gratis ved deres samarbejdspartnere. De eneste to gange vi har siddet i kø, var fordi vi prioriterede at lade på stationer ”Powered by Clever and Eon” af økonomiske hensyn. Længere nordpå måtte vi læne os op ad Tesla og Ionity og regnede ud, at det kunne betale sig at tegne ét ekstra abonnement for en måned, for at kunne lade billigere.
En enkelt gang nåede vi frem med kun 2,5 km’s rækkevidde tilbage, men var kørt forbi flere ladere af ”den forkerte slags”… Så hvis man ikke har nerver til det, behøver man ikke ende der! En af dagene havde Clever systemnedbrud da vi nåede frem og så trillede vi bare over til anden udbyder. Ved en enkelt mindre kendt lader i et udkantsområde bøvlede vi lidt med den tilhørende app og datadækningen, men flere ladere havde også mulighed for at betale med kort, så man ikke er afhængige af data i udlandet.
Men de 4999,9 km som triptælleren viste da vi igen sad hjemme i indkørslen, med en udgift på under 2000 kr. taler vist for sig selv! (Abonnement med fri opladning er ikke regnet med) Det havde været et andet regnskab for fossile brændstoffer.
Hvad gør tagteltet ved rækkevidden?
Vi elsker tagteltets mulighed for at vågne op til lyden af søens bølgeskvulp eller starte dagen med en fjeldvandring når vi var klar, uden at skulle tjekke ud på et bestemt tidspunkt… Eller at kunne falde omkuld efter en vellykket, spontan sommernats-pürch på vildsvin med en ny jagtkammerat. Men vi fandt også ud af at det passer os fint at skulle i kontakt med civilisationen ca. én gang i døgnet for at lade bilen. Det gør nemlig, at vi ikke er helt så afhængige af at kunne have mad på køl. Ud over proviantering kan det også udnyttes til et varmt bad på en tankstation eller at krydre turen med lidt byturisme med et restaurantbesøg og alligevel nyde solnedgangen i tosomhed langt fra alting.
Officielt opgives Solterra’ens rækkevidde til 414 km pr opladning svarende til 17,9 kWh / 100 km.
I Norge hvor vi typisk kørte med max 80 km/t var rækkevidden pålidelig og vi lå på et forbrug på 18,9 kWh / 100 km. I Sverige tilbagelagde vi flere km ad gangen, på lange lige veje med en højere fartgrænse omkring de 90-110km/t og der forsvandt rækkevidden lidt hurtigere end bilen estimerede. Men når vi i vores planlægning regnede med ca 330 km pr opladning passede det ret godt. I alt kørte vi 5000 km med tagteltet og et samlet gennemsnit på 19,6 kW / 100 km.
Hvad tænker vi så efter 5000 km?
Først og fremmest at vi nødigt ville have taget turen i vores VW Golf! Der er helt sikkert flere af de smukkeste overnatningssteder vi ikke havde vovet os ind til, hvis ikke det havde været for Solterra’ens offroad-egenskaber! Og det havde betydet flere ucharmerende parkeringspladser.
En strækning på 150 km svensk grusvej med 70 km/t var intet problem for Solterra’ens affjedring. Køredynamikken er imponerende afstemt. Ikke for hård på grusvej og ikke for blød på asfalten. Og man kan sige meget om de nordsvenske veje, men vi fik også testet, at der er super god respons på styretøjet, når man hurtigt skal manøvrere uden om et hul.
Vi har haft fire biler med adaptiv fartpilot: Subaru Forester (2016), Kia Niro, Golf og e-golf. Det er suverænt Solterra’ens der fungerer bedst. Rundt i kurver og i rundkørsler følger den forankørende virkelig fint og laver jævne opbremsninger og når den forankørende drejer fra, laver den en smoothe acceleration, der ikke æder hele kørselsøkonomien, og så lever vi gerne med at den er lidt udfordret i kraftig regn. Ved en lignende sammenligning er funktionaliteten af Lane-assist, klart den mest behagelige af dem vi har haft fornøjelsen af.
Der er virkelig gode muligheder for at lave personlige indstillinger af assistentfunktionerne. Fx fartpilotens spring i km/t, samt langsom eller hurtig acceleration alt efter temperament og ønsket køreøkonomi. Det samme gælder også funktionen, hvor farten sættes ned når vejen svinger, som vi i første omgang slog fra med god effekt på strømforbruget. Så hvis du gider sætte dig ind i mulighederne, kan du næsten få det som du vil have det!
Turen var et samarbejde med Subaru Nordic, som lånte os en Subaru Solterra, men det var så god en oplevelse at vi, efter et halvt års ekstra opsparing, har valgt at ”adoptere” den og give den et nyt hjem hos os… Den har været vores i et par måneder og det kommer vi ikke til at fortryde!
Først nu med vinterens mørke og korte dage, har vi rigtigt fået en fornemmelse af den automatiske nedblænding af det lange lys og vi har ikke fået et eneste blink fra de modkørende, hvilket må være det bedst mulige kompliment!
Det vigtige og det mindre vigtige
Listen over de vigtigste kriterier til vores primære elbil er: Anskaffelsespris under 350.000 kr., mellemlang rækkevidde og hurtigopladning, anhængertræk og muligheden for at montere tagtelt, reelle off-road egenskaber som sikrer friheden til at benytte og nyde naturen. Men selvfølgelig er der detaljer, som vi ønsker anderledes, for ingen bil kan det hele.
Vi manglede et 12V stik i bagagerummet, men fandt ud af, at det nemt kan laves sammen med montering af anhængertræk, så det er selvfølgelig klaret nu.
Den pianoblanke overflade på midterkonsol og dørpaneler er pænt men ikke praktisk! Heller ikke i en bil. Genskin fra solen kan genere lidt og der er rigeligt med fedtfingre, når man lever og spiser i bilen gennem så mange dage. Der findes forskellige folieløsninger, men vi leder stadig efter den helt rigtige.
Der er en del lyd på assistentfunktionerne. I stedet for at irritere os over bip-lydende har vi besluttet os for at blive gode venner med dem. For de er der jo for at gøre opmærksom på detaljer i kørslen og øge sikkerheden. Det er skræmmende, hvor ofte man kigger væk fra vejen, mens man kører…
Og den mest ligegyldige til sidst: ”The voice” eller ”Bemærk-damen” som vi kalder hende, der lægger stemme til GPS’en, har en udpræget jysk accent, som vi smiler lidt af…
I det store perspektiv med de mange kilometer vi tilbringer på vejen både på hverdage, fritid og i ferierne, er det vigtigste for os køreegenskaberne, køreglæden og sikkerheden og dér scorer Solterra’en nogle gode point. For i virkeligheden handler et hvert eventyr jo lige så meget om at komme sikkert hjem igen.
