Det er et velkendt trick iblandt buejægere at smide støvlerne på den sidste del af pürchen, for at lave mindst mulig støj på denne mest sårbare del af listeturen frem imod den hvilende buk eller græssende hjort – hvis du altså er så heldig at jage i udlandet.
Målet når man bevæger sig rundt på reviret er for mig altid at være så lydløs som muligt, og ikke forstyrre naturen, uanset om det er det jagtbart vildt eller andre fugle og dyr. Jeg må dog erkende at jeg tit har dog gået og slået mig selv i hovedet efter at have trådt på en larmende gren og skræmt dyret som jeg ikke havde bemærket trods heftig brug af kikkerten. Mange gode chancer er blevet forspildt som et resultat af de forræderiske blade og skjulte grene i bunden af skoven. Der må simpelthen være en mere lydløs måde at transportere sig rundt på sit jagtrevir har jeg ofte tænkt!
Trods den gode tyske vejledning ”Pirchen gehen sind pirchen stehen” har nok de færreste jægere undgået ufrivilligt at støde den sovende rå eller en hvilende fugl med en masse ballade tilfølge. Ofte må man under en anstand eller pürch ændre position når vildtets bevæger sig anderledes end man forventede eller hvis vinden pludselig ændrer retning. Det for mig spændingen ved pürchjagt – kan det lykkedes mig at komme uset og lydløst hen til den ønskede position? Men også den frustrerende del når den store buk stødes og løber bøvende ud af reviret.
Jeg købte i vinters et par Vibram Fivefingers netop for at teste om disse kunne bruges til jagt, og gøre oplevelsen endnu mere lydløs, og dermed øge mine chancer på sommerens pürchjagter. Lad det være sagt med det samme, jeg er virkelig imponeret og tænker at et sådan par sko helt klart ville kunne forbedre mange jægeres oplevelse og lydløse trafik rundt på reviret.
I et par Fivefingers har du følelsen af at gå barfodet rundt på reviret, og dermed har du muligheden for at mærke rådne grene og ujævnheder i underlaget i langt højere grad end med selv lette støvler. Da der ingen stødabsorbering er i Fivefingers overhoved er man, hvis man har sin ryg og hofter kær, tvunget til kortere og ”lettere” skridt hvor du ruller på fødderne i stedet for at sætte hælen tungt i underlaget. Min erfaring er at dette kraftigt reducerer larmen som man frembringer specielt når vegetationen ikke er knæhøjt og der dermed også skabes larm ved kontakt med jagtbukser og andet udstyr.
Træerne vokser dog kun næsten ind i himlen. Du er stadig overladt til følelsen af at gå i kartoffelchips når du kommer igennem et område med bøgeblade, og personligt ville jeg hverken medbringe Fivefingers på en fællesjagt eller en tur i byen. Men nu er jeg jo oftest alene på pürch så overlever jeg nok det fjollede udseende for at have chancen for at komme endnu tættere på naturen.
Nogle buejægere anvender dykkersko som lydløst fodtøj i naturen. Fordelen ved dykkersko i neopren er at de givetvist er varmere på kolde og våde dage og formentligt også mere vandafvisende end det tynde net som de fleste Fivefingersmodeller har på vristen. Fivefingers fås også i vinterudgaver med tykkere for, men da skoene er beregnet til fysisk bevægelse vil dette næppe redde tæerne efter at man har stået stille i en halv time tidligt på bukkesæsonen. Prismæssigt er der så godt som ingen forskel på om man vælger dykkersko eller Fivefingers.
Det er vi vilde med:
- Kontakten med underlaget
- Følelsen af at gå barfodet på jagt. Det skal opleves!
- En meget lav vægt (min model vejer kun godt 200g pr. sko)
- En overskuelig pris – flere gode modeller til omkring 500kr (og kan ofte købes meget billigere via. eksempelvis dba.dk)
Det mangler vi:
- Højere skæfte på skoen så vegetation, og dermed de blodsugende flåter, ikke så let kommer i kontakt med benene
- Os bekendt findes der ingen Fivefingers i vandtætte udgaver.
- Det kræver en del tilvænning at kunne gå længe i Fivefingers, men til størrelsen af vores revirer har det ikke været noget problem.
- Fivefingers er klart en sko til den tørre og varme pürch. En kold og våd efterårsdag ville jeg ikke ofre tærerene for at være lidt mere lydløs 🙂
