Mandag forlod jeg vores to teenagere, for at køre 15 timer med min mand for at bruge adskillige dage på jagt. Noget jeg ikke har skænket meget opmærksomhed i de to årtier vi har været gift.
Jeg er så meget udenfor min comfort-zone at jeg glemte mit pas. Og min søde mand besluttede sig for ikke at nævne noget før vi var ved grænsen. Bare for at kunne more sig over min reaktion når jeg fandt ud af det… Men selvfølgelig havde han husket det hele.
Forleden blev jeg fuldstændig overvældet af at vores teenagere på 15 og 18 år gik med til at klare sig selv i en uge, mens vi rejser væk for at bruge tid sammen. Det er ikke nogen lille ting! Til gengæld håber vi at kunne give dem et par forældre, som vil elske og ære hinanden til døden os skiller, som vi engang lovede hinanden.
Vi måtte dele køreturen i to og overnatte i Bratislava. Da vi vågnede på vores anden dag af vores jagttur til Slovakiet, gennemgik jeg den parfume-fri ceremoni! Vildsvin har tilsyneladende en god lugtesans og kan lugte dig på lang afstand hvis du ikke omhyggeligt undgår enhver form for parfume. Før vi tog hjemmefra vaskede Michael alt vores jagttøj og pakkede det separat fra det øvrige tøj.
Tandpasta er kun tilladt hvis du lover at trække vejret gennem næsen resten af dagen… Just kidding. Men det var lidt en øjenåbner at jeg kun havde ét hud-/hårplejeprodukt uden parfume. Så i dag vil jeg dufte af… mig. Og jeg vil i den grad sætte pris på min nye kasket!
Om en time ankommer vi til jagtområdet for at mødes med vores værter. Det kunne være på en anden planet. Det går merer og mere op for mig at når det kommer til jagt er jeg virkelig en nybegynder og håber bare at jeg trods alt ikke skræmmer dyrene væk, bliver løbet ned af en gris seks gange så stor som mig eller på anden måde ødelægger dagen!
Vi blev budt velkommen med morgenmad til den karakteristiske lyd af påfugle og kalkuner, en 50 år gammel traditionel snaps og god slovakisk vin kl 9 om morgenen!
Jeg fryser næsten altid, men ikke i dag! Alkohol giver en udmærket indre varme. Vi er overvældet af gæstfriheden og dagen har været fyldt af latter og historier, mens vi prøver at forstå forskellene mellem danske og slovakiske jagt, love, mad, traditioner osv.
I modsætning til alt det, sidder vi lige nu og nyder skoves stille skønhed fra en plads i hvert vores træ. Taknemmelig for ikke at blive løbet ned af en gris i dag. Ingen ord overhovedet. Stort set heller ingen bevægelse, men det tog mig næsten en time at finde roen til at sidde helt stille. Er så småt ved at udvikle vores eget tegnsprog. Iagttager en flok hjorte med to kalve der går forbi os 4 meter under mine fødder. En halv time går uden action, bare en sms om at han elsker mig. Fugle synger en fremmed melodi. Andre små fugle der løber op ad en træstamme vedsiden af, som om den lå ned. Vinden gynger blidt med det træ jeg sidder i. Jeg har heldigvis allerede fået en lur.
Pludselig kommer en flok vildsvin i vores retning, men de får fært af os og forsvinder igen. To hinder cirkulerer rundt under os, mens de spiser af den majs der er smidt på jorden. Som torden fra en klar himmel bliver de jaget væk af en flok af unge muflonvæddere, som overtager ”restauranten”. I næste øjeblik er de væk igen! Fuldstændigt uvirkeligt.
Nu forstår jeg. Intet andet sted i mit liv giver jeg mig selv lov til at blive stille og tilstede på samme tid. Det her er god medicin for tanke og sjæl. At lave absolut ingenting, men stadig med et formål. Hvor er det unikt. Om en uge kommer vi hjem som de sundeste sjæle med de ømmeste bagdele fra at sidde i timevis. Men det er en pris jeg er villig til at betale. Både min sjæl og mit ægteskab er det værd!
