Tanker og kommentarer fra en jægers kone – Dag 1/5

I denne uge skal jeg på jagt, sådan seriøst for første gang. Altså jeg skyder kun med mit kamera, mens min mand klarer resten.

Set fra perspektivet af en person, som ikke helt deler begejstringen, så er jagt en ret dyr og tidskrævende hobby. Samtidig er der også en del ting i tilknytning til jagtuniverset, som jeg ikke forstår og ofte ender med gøre lidt grin med. Bare for at nævne: Lyddæmperne til rifler minder mig om de skum-vand-skydere ungerne legede med i sommers. Når jeg ser tre seriøse fuldvoksne mænd gå i alt deres udstyr, med deres skum-vand-skydere, kan jeg ikke lade være med at fnise lidt. Men det er ikke ondt ment, eller fordi jeg ønsker at være nedladende.

Så for en gangs skyld, har jeg besluttet at følge den mand jeg elsker og respekterer, på et jagteventyr til Slovakiet. Han med en bue (som jeg alligevel synes er ret cool), en riffel og mig med et kamera. Hans mål er at skyde vildsvin og rådyr. Mit mål er at forstå eller i det mindste dykke lidt i de ting, der undrer mig og dem er der faktisk en del af…

– Det undrer mig hvorfor en mand der uden for jagtsæsonen elsker sin seng, pludselig ønsker at stå op kl. 02.30 så mange dage som muligt? (Ja solopgang er ret tidlig omkring dansk midsommer)

– Det undrer mig hvorfor alt udstyret er så vigtigt?

– Det undrer mig hvorfor han bruger så meget tid på en hobby der synes at give så lille et afkast?

– Grundlæggende undrer det mig vel bare hvorfor min mand elsker jagt så meget?

Jeg tror jeg processer mens jeg skriver, og det går langsomt op for mig at jeg faktisk at fyldt med respekt for de mænd og kvinder der vælger at følge en passion, der ikke umiddelbart giver øjeblikkelig tilfredsstillelse. Det gælder særligt for buejægere.

 

At springe ud med faldskærm vil helt garanteret give dig et adrenalin-rush. Men når du går på jagt, overgiver du din dagsorden til vejret og selve naturen, og den giver ingen garanti for opfyldelse af dine mål og ønsker. De mange timer du bruger på at kigge efter den buk du ved går i området, de mange timer du kigger efter dyr uden at se noget, det opbygger tålmodighed og tålmodighed opbygger karakter. Det kan jeg se nu.

Jeg plejede at tænke at jagten er hans verden og gad ikke rigtig bruge min opmærksomhed på det. Gad vide hvad jeg ellers ikke har lagt mærke til. Men denne uge i Slovakiet giver mig chance for at indhente lidt af det forsømte.

Vi skal nok holde jer opdateret i del 2

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *