Søndag tog jeg for første gang i denne sæson til min svigerfar på vest Fyn.
Da jeg ankom ca kl 17.00 gik der allerede 2 stk råvildt på engen. Jeg fik sagt hej til svigerfar og gik ud for at se om det var bukke. På lang afstand kunne jeg se der var forskel på krops størrelsen. Den største var en ca 2 års ulige seksender og den lille var jeg noget usikker på.
Da jeg kom tættere på kunne jeg se at det var en meget lille buk både af krop og opsats. Jeg fik mig pladseret stratetisk godt med god vind og skjul i forhold til hvor jeg regnede med de ville gå hen. De essede roligt frem og tilbage på engen og tog sig en lur i ny og næ.
Hen ved kl 20 rejste den største af bukkene sig og var tydeligt interrseret i noget længere nede ad marken og løb den vej. Den lille blev roligt liggende og nød aftensolen. Lidt efter rejste den sig og begyndte igen at æde men nu i retning af mig. Det tog sin tid at komme tæt nok på og i lang tid gik den frem og tilbage lige omkring de 30m. Jeg havde fået sat kamera op helt perfekt og taget gode billeder og video.
Pludselig blev vi begge skræmt af larm fra en tredje buk som var kommet rundt om hjørnet ved en række buksbom ca 22m fra mig. Den stod helt perfekt til skud. Men en stemme i mit hoved blev ved med at sige at det er den lille der skal væk først. Efter få sekunders diskussion lod jeg den anden unge buk få en chance og fik kigget godt på hvordan den så ud. Det er en fin buk at lade få nogle år mere. Da den forsvandt besluttede den lille buk sig endelig gir at gå mod sin aften destination som var lige forbi mig.
Nu var det tid til at trykke på optage knappen på kameraet men den var selvfølgelig rendt tør for strøm i mellemtiden – øv æv. Men det var der ikke tid til at ærgre sig over for nu skulle det gå stærkt. Bukken gik raskt hen mod mig og afstanden blev hurtigt ret tæt. Jeg havde kun et kort øjeblik til st trække buen hvor en enebær busken foran mig skjulte min bevægelse. Nu kom bukken forbi og afstanden vidste jeg ikke men det var også irrelevant for det var TÆT på.
Sigtet blev sat på bladet og jeg klemte roligt på aftrækkeren. Skuddet gik af og den velkendte klak lyd fra pilen der går gennem bladet på dyret afslørede at det var et godt skud. Bukken vendte sig 180grader og blod pumpede allerede ud på den anden side. Efter en kort spurt på 36m snublede bukken og kom ikke op igen. Den var forendt og lå helt stille.
Pyyh… det var ret intenst…. Der løber mange tanker og beslutninger gennem hovedet på de sidste minutter af sådan en jagt. Adrenalinen rusker i kroppen og kan mærkes i alle små og store fibre i kroppen.
Selvom jeg ved hvor bukken ligger følger jeg blodet som tydeligt viser at det er lunge blod. Da jeg kommer hen til bukken kan jeg endnu bedre se hvor lille den er.
Da jeg får brækket dyret og undersøgt organerne ser jeg at lungerne ikke er så glatte og lyserøde som de plejer. De havde hvide skjolder som var hårdere end resten af vævet. Jeg syntes også lungerne var mindre end de havde forventet af selv et lille dyr. Pilespidsen havde efterladt en fin hilsen af den velkendte stjerne
Turen hjem til ejendommen med dyret på skulderen gik væsentlig nemmere end normalt med det lille dyr på slæb.
